Herunder finder du fællesskaber, der hører til din kommune. Klik ind på fællesskaberne for at læse mere.
Hemingway Club® er et frirum og et socialt netværk for modne mænd i alderen 60 år og opefter. Netværket bygger på frivillighed og fællesskab.
Alle klubberne bygger på den samme vision og de samme kerneværdier.
Socialt samvær, engagerende foredrag og samtaler.
• Gensidig inspiration til et aktivt seniorliv.
• Opbygning af nye netværk.
• Hemingway Club® er uafhængig af partipolitik, religion og sociale grupperinger.
Vi mødes i Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev mandage i lige uger kl. 10.00-12.00.
Der bliver lyttet til medlemmernes interesser, som gerne skulle afspejles i de indlæg, der kommer på møderne.
Flere mænd i fællesskaber er et tilbud om gruppeforløb for mænd ca. 25 år og opefter, som befinder sig i en livskrise med risiko for social isolation eller udsathed. Målgruppen omfatter mænd, der fx er berørt af skilsmisse, sygdom, ledighed, funktionsnedsættelse eller som leder efter en retning i livet og har behov for fortrolige fællesskaber med ligesindede.
Gruppeforløbene har til formål at styrke mænds mentale sundhed og trivsel gennem erfaringsdeling og gensidig støtte. Forløbene er ikke behandlings- eller rådgivningsbaserede, men tager udgangspunkt i FRISE´s kvalitetsstandarder for selvhjælp med fokus på ligeværd, fortrolighed og deltagerbaseret refleksion samt ægte samtaler med plads til at grine af livet – og nogle gange sig selv.
Mandenetværket er et stærkt fællesskab for kræftramte. I dette fællesskab bliver du en del af gruppen, der viser vej til en ny og bedre hverdag. Her møder du andre mænd, der kender din situation og ved besked.
I netværkets rummelige køkken laver vi mad sammen én gang om måneden, hvor alle deltager i det hele – tilberedning, spisning, oprydning og mandesnak.
Indholdet i netværksaftenerne kan udover kokkering og fælles spisning også være relevante oplæg og samtaler på tværs. Ved deltagelse er man med i et fællesskab og støtter hinanden.